logo logo logo logo   Om Web apps.

jquerymobile.com/gbs



Se hvad andre har lavet med jQuery Mobile x


Eksempel: x


En webapp er grundlæggende en almindelig hjemmeside, der er bygget på en sådan måde, at den er tilpasset visning på håndholdte enheder.


Begrebet "Web app" blev født i 2010 - og de værktøjer, der skal bruges til at lave dem med er i et vist omfang enten endnu nyere, eller ikke etablerede endnu.


Når der skal tages hensyn til både brugervenlig navigation og læsbarhed, er der meget langt fra det optimale på en telefon med en skærm på 4-5 tommer til en pc-skærm på 30 tommer - og hvordan passer den i årene fremover til et fjernsyn på 70 tommer eller mere? Hvilken indflydelse får det at bærbare og PC-skærme fremover i stigende omfang vil blive trykfølsomme.


Til ovennævnte skal lægges, at telefoner som udgangspunkt bruges i portrætformat, tablets nok oftest i landskabsformat og større skærme næsten udelukkende i landskabsformat.


For at dele området op i nogle håndterbare størrelser synes der at være en tendens til tre grupper:

  • Telefoner - Skærme op til 6-7 tommer
  • Tablets - skærme op til ca. det dobbelte
  • Bærbare og PCere - fra ca. 15 tommer og opefter


På interfaceområdet er mulighederne og behovene modsatrettede. Navigationsknapperne på en telefon med et lille areal skal enkeltvis være større end behovet på en musestyret pc-skærm. En simpel skalering vil derfor ofte (om ikke andet så visuelt) være en ikke-løsning.


"Mobile first" / "Mobilized web sites" / "One web"


Det har været fremhævet, at mobilløsningerne er sværest at lave, og at man derfor bør begynde der. Det har ført til udtrykket. Man kan så frygte, at PC-løsningen bliver en "oppustet" telefonløsning - en "Mobilized web site". Det kompetente og optimale vil nok ofte være at lave to (eller tre) løsninger dedikeret til hver deres skærmstørrelse / interfacetype.


"Native app" / "web app" / "Hybrid app"


En native app er bygget med et højniveausprog direkte til det operativsystem dan skal anvendes på. En web-app kan anvendes på et bredt spekter af udstyr forudsat browseren understøtter den nødvendige funktionalitet. Der er også andre forskelle mellem de to typer produkter. Mange web-apps kan konverteres til native apps ved efter færdiggørelsen at konvertere dem med f.eks. Phone Gap.


"SPA / MPA"


I visse situationer (ved brug af frameworks) har webapp-sider deres egen ydre afgrænsning. Det betyder, at man kan vælge om der skal en webapp-side i hver HTML-side (SPA Single Page App) eller om der skal flere webapp-sider i den samme HTML-side (Multi Page App). Multi Page kan ikke anvendes når der indgår PHP eller anden server-side kode i webapp-siderne. Det er endvidere ikke hensigtsmæssigt at anvende MPA til mere end 4-6 web-sider.

Der er intet teknisk til hinder for, at begge metoder kan anvendes for samme site.


"Responsive design"


Responsive er ikke et produkt, men en metode hvor man anvender HTML og især CSS til at gøre design dynamisk tilpasselig (indenfor visse grænser) til forskellige skærmstørrelser.


Frameworks - jQuery Mobile


Et framework er i nærværende sammenhæng en kompliceret mængde JavaScript-kode og en ligeså kompliceret mængde CSS-attributter. Tilsammen gør de det typisk muligt at opbygge webapp-programmer helt eller delvis ved at opbygge HTML-kode og etablere specifikke tilknytninger til de to sæt data.

jQuery Mobile er et af de mere udbredte af disse. Det får bl.a. sin styrke ved at være en overbygning til jQuery, der nyder meget stor anseelse og udbredelse. Alt efterfølgende om WebApps vil være om jQuery Mobile eller have det som baggrund.






















x
x